Det mener vi

C4 er et strategisk samarbejde mellem hovedstadens største forsyningsselskaber samt Copenhagen/Malmö Port (CMP), der har til formål at muliggøre CO₂-fangst i stor skala i hovedstadsområdet, så Danmark kan nå klimamålsætningerne på kort og på lang sigt. C4 arbejder ved at undersøge, understøtte, og om muligt virkeliggøre, visionerne om at fange og lagre/udnytte store mængder af CO₂ i hovedstadsområdet. Dette gør C4 gennem videndeling, udarbejdelse af ny viden, interessevaretagelse samt samarbejde med andre interessenter.  

C4 støtter målene i Klimaloven og ser CO₂-fangst som en helt nødvendig teknologi, hvis målene skal nås. Hovedstadens største forsyningsselskaber kan sammen fange ca. 3 mio. tons CO₂ om året i 2030, men det kræver politisk handling nu, hvis det skal ske. Hovedstadsområdet er en sammenhængende CO₂-klynge, der med fælles infrastruktur og fælles rammer for transport, anvendelse og lagring af CO₂, kan reducere omkostningerne til CO₂-fangst.

C4 ønsker, at regulering af fangst, transport, anvendelse og lagring af CO₂ tager udgangspunkt i de  samfundsøkonomiske fordele ved, at CO₂-fangst etableres i CO₂-klynger og anbefaler derfor følgende: 

• Ved at samarbejde om transport af CO₂, kan omkostningerne til at nå klimamålsætninger blive betydeligt reduceret. Der bør etableres fremtidssikrede rammebetingelser, så fælles infrastruktur til transport og håndtering af CO₂ kan blive etableret.
• Fangst, transport, lagring og anvendelse af CO₂ er afhængig af hinanden, og hele CCUS-værdikæden skal derfor udvikles samtidig. Der bør indarbejdes incitamenter på tværs af værdikæden og relevant regulering på el-, varme-, spildevand- og affaldssiden skal koordineres, så den understøtter CO₂-fangst, -anvendelse og -lagring.
• Stabile og langsigtede regulatoriske rammer er nødvendige for at skabe sikkerhed for investorer.
• Statslig støtte af fangst og lagring af CO₂ bør tildeles, så midlerne understøtter samarbejde om fangst, transport, lagring og anvendelse af CO₂. Hermed kan de samfundsøkonomiske omkostninger ved CO₂-fangst blive reduceret.
• Der bør indgås aftale om udvikling af eller adgang til, et eller flere CO₂-lagre hurtigst muligt med henblik på at kick-starte CCUS værdikæden. Lageroperatørerne skal sikre omkostningseffektiv adgang for de punktkilder, der ligger tæt på lageret, men også have mulighed for import af CO₂.
• Støttepuljer til CCUS bør bruges til støtte af CO₂-fangstprojekter med fuld fleksibilitet i valg mellem lagring og anvendelse (fx til PtX) i projektets levetid.
• Etablering af CCUS er yderst komplekst og indeholder store risici for de implicerede parter. Puljefinansiering af CCUS bør tage højde for denne kompleksitet og risikoprofil i tildelingskriterierne.
• Der bør skabes klare rammer for prissætning af og afgifter på overskudsvarme fra CO₂-fangstanlæg samt dertil hørende infrastruktur.
• Det skal sikres statslige aftaler, så CO₂ gnidningsfrit kan transporteres over landegrænser. På længere sigt ønskes, at CO₂ betragtes som en almindelig vare i EU’s indre marked.
• Der er behov for at der på nationalt og internationalt niveau udarbejdes officielle definitioner af CO₂-oprindelse (fossilt, biogent, atmosfærisk), som kan anvendes i et certifikatsystem. Certifikater bør også beskrive i hvilket omfang CO₂-udledningen kan undgås (hard-to-abate).
• CO₂-udledning fra processer, som realistisk kan erstattes med vedvarende energi, bør ikke udstyres med CO₂-fangst. Lagring af CO₂ må ikke anvendes til øget produktion af fossile brændstoffer (Enhanced Oil Recovery).
• Rammevilkår for fangst af biogen CO₂ bør indeholde incitamenter, som sikrer, at virksomhederne kan etablere fangst, lagring og anvendelse af CO₂.