Ny rapport: Hurtige beslutninger kan gøre CO2-reduktioner større og markant billigere

I hovedstadsområdet kan vi frem til 2030 reducere CO₂-udledningen med op til 3 mio. tons ved hjælp af CO₂-fangst. En række virksomheder i hovedstadsområdet forklarer i ny rapport, hvordan samfundet kan spare op mod 1,7 mia. kr. om året, hvis den fangede CO₂ transporteres videre i en fælles CO₂-infrastruktur og lagres på land.

Fangst af CO₂ er et af de mange nødvendige værktøjer, som skal tages i brug, hvis vi skal nå de nye klimamål om 70 pct. CO2-reduktion i 2030, CO₂-neutralitet i 2045 og 110 pct. reduktion i 2050. Staten forventer, at CO2-fangst skal levere mindst 3,2 mio. tons CO2-reduktioner allerede i 2030, og med de nye klimamål for 2045 og 2050 vil der være behov for væsentligt mere CO₂-fangst frem mod 2050. CO₂-udlederne i hovedstadsområdet kan bidrage med mange af reduktionerne, da de i dag udleder ca. 6 mio. ton om året.

I en ny rapport kommer 18 virksomheder med konkrete anbefalinger til, hvordan man i hovedstadsområdet bedst og billigst kan levere et stort bidrag til at reducere danske CO2-udledninger (se faktaboks nederst).

Sammen er virksomhederne stærke

Der er betydelige samfundsøkonomiske gevinster ved at etablere en CO2-klynge. De direkte samfundsøkonomiske gevinster udgør 0,5-1,7 mia. kr. pr år ved en fuldt udbygget klynge kombineret med landbaseret lagring, alt efter hvordan fremtidens udvikler sig. Udover de direkte samfundsøkonomiske effekter vil en CO₂-klynge også medføre øget vækst og jobs.

Der er store fordele ved at etablere fælles infrastruktur i hovedstadsområdet, fordi vi har store mængder CO2, som snart skal fanges og transporteres videre, og fordi afstandene er små. Vi forventer, at samfundet vil kunne spare op til 1,7 mia. kr. om året, hvis vi etablerer en CO₂-hub med fælles infrastruktur,” siger Charlotte Søndergren, formand for C4 og direktør for forsyningsstrategi & vind i HOFOR.

Staten skal på banen

Hovedstadsområdet har unikke muligheder for at etablere en sammenhængende værdikæde, fra CO2 bliver fanget hos store CO₂-udledere til den videre transport af CO2’en til lagring i undergrunden og/eller anvendelse til grønne brændstoffer. Men det er ikke muligt at etablere en omkostningseffektiv fælles infrastruktur til at transportere CO₂’en, da ingen kan eller vil etablere fælles CO₂-infrastruktur uden at kende de præcise mængder, som infrastrukturen skal transportere.

I Danmark har vi tradition for fælles løsninger, blandt andet fra andelsbevægelsen, finansiering af store trafikprojekter og hele energisystemet. Rapporten viser tydeligt, at vi taber samfundsøkonomisk, hvis hver virksomhed skal klare det hele selv. Derfor må den nye regering hjælpe os på vej med en fælles CO₂-infrastruktur, så vi kan gennemføre denne del af den grønne omstilling billigst muligt,” siger Jacob H. Simonsen, næstformand i C4 og direktør for ARC – Amager Ressourcecenter.

Kapacitet i infrastruktur kan blive for lille

Rapporten indeholder fem anbefalinger, der skal følges, hvis der skal etableres infrastruktur med tilstrækkelig kapacitet, så de samfundsøkonomiske fordele ved CO2-fangst kan høstes. Særlig centralt er forslaget om en risikopulje, som kan sikre incitament og finansiering til at bygge stort nok til fremtidigt behov. Dertil er det afgørende, at støtte til CO₂-fangst indrettes på en måde, hvor det det bliver muligt for energivirksomhederne at samarbejde om transport af CO₂. Ændringerne skal ske hurtigt, for det tager mange år at etablere CO₂-fangst og -infrastruktur.

Tillægsgevinst: 100.000 nye fjernvarmekunder

En fælles infrastruktur til transport af CO₂ vil reducere transportomkostningerne mærkbart og gøre det mere attraktivt for store leverandører af CO₂ fra punktkilder at investere i CO₂-fangst.

Men der er også en tillægsgevinst. For i takt med at der etableres CO2-fangst, vil overskudsvarmen fra fangsten og transporten af CO2 kunne omstille mere end 100.000 naturgasfyr i hovedstadsområdet til fjernvarme, hvilket vil reducere CO₂-udledningen fra naturgasfyrene med ca. 350.000 ton CO₂ om året.

Det kræver, at fjernvarmenettene udbygges omkring CO₂-fangstklyngerne i samme takt, som der bygges anlæg til CO₂-fangst.

Faktaboks: De fem hovedanbefalinger

 

1.         Sæt et sigtepunkt og dimensionér infrastruk­turen efter sigtepunktet

Uden et sigtepunkt vil CO₂-udlederne optimere enkeltprojekter, og vi risikerer suboptimering af hele CO₂-systemet. Der er behov for at sigte efter et fælles mål.

 

2.        Skab en robust finansieringsmodel, der sikrer tilstrækkelig kapacitet og skalafordele i klyngerne

En risikopulje vil kunne finansiere ekstra kapacitet i infrastrukturen, så det bliver muligt at etablere tilstrækkelig kapacitet forud for efterspørgsel, så stordriftsfordele kan opnås.

 

3.        Design fremtidig støtte til CCUS til at understøtte synergi mellem projekterne

Den nuværende støttemodel, hvor hvert CO₂-fangstprojekt finansieres i konkurrence om statslige midler, er ikke holdbar på længere sigt, da samarbejde bliver svært eller umuligt, og omkostningerne bliver høje. Der er behov for en model, som muliggør samarbejde, f.eks. en model, der lægger sig op ad CO₂-prisen i den grønne skattereform.

 

4.        Tænk udbygning af fjernvarmenettet sammen med CO₂-klynger

Det bør prioriteres at udbygge fjernvarmenettene omkring CO₂-fangstklyngerne i samme takt, som der bygges CO₂-fangst. Alternativt kan det blive svært at udnytte overskudsvarmen tilstrækkeligt effektivt.

 

5.        Vi har travlt: Regulering og rammer skal på plads nu

De første CO₂-fangstanlæg forventes at stå klar med udgangen af 2025. For at disse projekter kan indgå i fælles infrastruktur, skal regulering på plads senest i løbet af 2023.

  •  

Yderligere information

    • Klyngesamarbejdet i hovedstaden er startet af Folketinget og klima- energi- og forsyningsministeren og har C4 (Carbon Capture Cluster Copenhagen) som formand.
    • Klyngesamarbejdet leverer i sin rapport fem hovedanbefalinger om CO₂-infrastruktur til regeringen og Folketinget.
    • Bag klyngesamarbejdet står herudover virksomhederne Aker Carbon Capture, ARC, ARGO, BIOFOS, Copenhagen Malmø Port, CTR, Evergas, Gas Storage Danmark, HOFOR, INEOS Energy, Norfors, Novo Nordisk Fonden, Novozymes, TORM, VEKS, Vestforbrænding og Ørsted.
    • Fanget CO₂ kan enten anvendes til at producere grønne fly- og skibsbrændstoffer eller lagres i undergrunden i egnede geologiske lag.
    • Sammenlignet med flere af vore nabolande har Danmark gode muligheder for at lagre CO₂ i undergrunden, både offshore og onshore. Det er bl.a. muligt at lagre CO₂ i nedlagte olie- og gasfelter i Nordsøen eller i geologiske lag dybt under jordoverfladen. Ligeledes har Danmark gode muligheder for at producere grønne brændstoffer, som kræver en kombination af grøn el fra vedvarende energi (vindmøller) og ren CO₂.

Den samlede rapport kan findes på www.c4cph.dk/klynge

Kontakt

For yderligere information, venligst kontakt Mikkel Krogsgaard Niss, sekretariatsleder for C4, 5137 2764, kd.hp1673337908c4c@n1673337908km1673337908

Rul til toppen